Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


November 2002


EU-nistisk kulturlov


EU lukker grænserne og frihandel med kulturprodukter begrænses. Det er konsekvensen af EU's Infosoc-direktiv og den nye danske ophavsretslov. Hele det danske Folketing er imod - alligevel gennemføres loven

Samtlige Folketingets partier argumenterer imod den del af den nye ophavsretslov, som begrænser muligheden for import fra lande udenfor EU-samarbejdet.

Venstre er "ikke begejstret for den begrænsning i den almindelige frihandel", Dansk Folkeparti er "oprørt over Kulturministeriets forslag om at forbyde spredning af kulturgoder, der importeres fra lande, der ikke er med i EU", de konservative mener forslaget vil "få nogle uheldige og mærkbare konsekvenser", de radikale mener "det er en meget uheldig udvikling, der er ude af trit med en globaliseret virkelighed" og Enhedslisten tror, at "markedet vil blive styret af virksomheder, der er etableret i Europa".

Der er altså meget bred politisk enighed imod denne del af lovforslaget. Alligevel vil Folketinget inden 22. december vedtage forslaget. Det sker, fordi Folketingets flertal føler sig forpligtede af EU-direktivet.

Såfremt Folketinget ikke gennemfører denne ændring i ophavsretsloven, kan man imødese, at EU-kommissionen vil betragte det som en traktatkrænkelsessag og indbringe Danmark for EU-domstolen. En sag Danmark med sikkerhed vil tabe. Både juridisk og EU-magtpolitisk. For Danmark er det væsentligt, at holde "ren sti" i EU-samarbejdet, det opfattes almindeligvis som bedste forhandlingsposition.

Kulturfort Europa

Et stort flertal i Folketinget føler sig så forpligtede af denne EU-strategi, at dette flertal vil sikre vedtagelsen af ophavsretsloven. Reelt set er det åbne spørgsmål hvorvidt Dansk Folkeparti vil lægge stemmer til loven. Dansk Folkeparti kan bruge diskussionen til at markere aktiv EU-modstand - men kan også bruge sagen til at sikre evt. andre ændringer i ophavsretsloven. Socialdemokratiet er i samme position - dog med modsat EU-holdning.

Man må forvente, at Folketinget vedtager ophavsretsloven, men at man samtidig beslutter, at Danmark fremover skal arbejde aktivt for at fjerne denne begrænsning i frihandlen.

Det vil dog være en tom demonstration fra Folketinget. Der er ikke udsigt til, at de større EU-lande vil ændre i Infosoc-direktivet. Man kan forestille sig en særaftale mellem USA og EU som blødgør dette - men det har de store EU-lande ikke interesse i. Og man kan forestille sig dette frihandelstema bragt ind i WTO-regi. Det er dog ikke et tema, som vil stå højt i de kommende forhandlingsrunder i WTO. Når Folketinget vedtager ophavsretsloven inden 22. december, vil denne del sandsynligvis blive stående mange år endnu.

Læs også:
Ny ophavsretslov
Små bogimportører i fare
Kultur og copyright

Søndag Aften 11/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.